|
Den 25-04-2008 Siscon kommenterer på tendensen inden for "compliance" i Computerworld
På trods af en truende recession ser det ikke ud til at investeringer i it-sikkerhed vil falde. I følge IDC der citeres i ComputerWorld, vil markedet vokse 17.9 procent i år.
Det er især inden for compliance hvor stadig flere virksomheder og organisationer har kastet sig over DS484 og ISO standarderne 27001 og 27002. For nogle er der tale om tvungen compliance fordi staten eller et moderselskab har besluttet at anvende standarden. Uanset grunden, så er standarderne relevante for langt de fleste virksomheder, alene af den grund at de bygger på de erfaringer nogle af verdens førende sikkerhedseksperter anbefaler.
ControlManager™har indbygget standarderne DS484 og ISO 27001/02 og er en af de få danske leverandører af software, der hjælper virksomheden igennem hele sikkerhedsarbejdet og sikrer, at der løbende følges op på det. Senere i år vil Eurosox træde i kraft og det vil få flere private virksomheder til at indføre standarder i sikkerhedsarbejdet.
"Vi kan ikke se afmatningen på det her område. Og jo flere compliance-områder, der kommer, des flere bliver der at forholde sig til for virksomhederne," udtalte Lars Bærentzen, Adm. Dir for Siscon, til Computerworld.
|